badeværelse inspiration

ICONIC by Peter

Hans sans for stil har fået mænd til at tale om mandlig skønhed. Og som barber er det måske det bedste bevis, man kan få. For Peter Mannerstål handler alt om kommunikation, fra det øjeblik, du træder ind gennem døren og til den sidste trimning af overskægget. Du er din egen, og skægges formes derefter. I salonen er orden alfa og omega. Barberkniv, saks, kam, skægolie, voks og pomade – alt har sin helt egen plads. Præcis som derhjemme.

Tilføj Moodboard
Tilføj Moodboard

Som barber arbejder Peter hver dag med at fremhæve og frisere forskellige personligheders ydre. Han er kendt for sin »fingerspitzengefühl« i branchen, hvilket også afspejles i hans private stil. Derfor er det sjovt at se, hvor godt Peters håndplukkede ting og nedarvede arbejdsredskaber passer ind i hans moodboard for badeværelset. Det er en cool blanding af retro hipster med industrielle influenser. Eller hvad med et spektrum af forskellige grå nuancer, blanke og børstede metaldetaljer blandet med træ, glas og granitkeramik? Resultatet er et smagfuldt maskulint badeværelse med plads til opladning og et skønt fokus på mandlig forfængelighed.

Valget af et væghængt underskab på over en og en halv meter giver rummet et luftigt udtryk. Den tiltagende bordplade i materialet Dekton® og farven Sirius danner en skøn arbejdsflade under hvilken gemmer sig udtrækkelige skuffer med belysning og ruminddeling.

Det runde spejl er også en nyhed og fås i to forskellige diametre – 70 og 90 cm. Begge spejlstørrelser har et behageligt LED-baggrundslys langs kanten. 

SLEEK-blandingsbatteri til håndvask er et smykke på badeværelset. Her med sort overside som flot kontrast til det blanke krom, den hvide porcelænsvask og sorte bordplade.

Tilføj Moodboard

Et paradis for en barber, der gerne vil have styr på sine groomingprodukter. Eludtag i underskabet kan tilvælges, så barbermaskinerne ligger skjult til opladning. Det er også muligt at placere en ruminddelt skuffe – eller en del af den – på bordpladen, så den er nærmere spejlet. 

Livet er for kort til våde håndklæder, tænker du måske også. Den nye håndklædetørrer BOW har fået navn efter den buede form på håndklædeholderen. Den kan fås i seks forskellige farvekombinationer med sort eller hvid bagside og blankpoleret, matbørstet eller hvidlakeret forside. Takket være den vertikale form og energivenlig elektrisk opvarmning med kun 34 W, holder BOW på varmen – uden at give elregningen frit løb. På Peters drømmebadeværelse er to BOW monteret parallelt på behændig afstand til brusenichen i kombinationen sort/matbørstet. Og hvis nogen besøger badeværelser om natten uden at tænde for det hele, fungerer håndklædetørrerens effektbelysning mod gulvet som tilstrækkeligt ledelys.

Brusehjørnet på Peters drømmebadeværelse er et skønt sted at filosere og tænke efter, da det både er rummeligt og forsynet med flisebelagt bænk. Her forsvinder alle bekymringer eller ømme skuldre, som skylles væk med varmt vand fra den generøse hovedbruser. Brusesættet på billedet hedder LINC 21 og kan fås med hovedbruser på Ø 200 eller 300 mm. Selve brusevæggen på 8 mm er model TRAC 20 i klart sikkerhedsglas, monteret i blankpoleret TRAC-skinne. Løsningen giver en stilren indramning og er samtidig praktisk, da den tætner mod gulv og væg, så risikoen for uønskede vandpøler på gulvet udenfor minimeres. Hvad med selv at vælge en velgennemtænkt bruseplads på dit kommende drømmebadeværelse – det er jo ofte under netop bruseren, at de store tanker dukker op!


Flere moodstories

Badeværelse inspiration

ICONIC by Helin

Hun ser en verden fuld af skønhed, men synes, at vi stirrer os blinde på overfladen. Selv håber hun at kunne bidrage til et mindre stereotypt skønhedsideal. 

Læs mere

Badeværelse inspiration

ICONIC by Zafer

Han er en legende på Barbados, dobbelt svensk mester og lever af det, som andre kun kan drømme om. Det næstbedste efter dagens iskolde tur i bølgerne: at stå i en varm bruser og mindsurfe.

Læs mere

Badeværelse inspiration

ICONIC by Maja

Som blogger skriver hun spontant og træfsikkert om kunst, litteratur, mode og indretning. Men uden morgenritualet på badeværelset sker der dog ikke noget.

Læs mere

Badeværelse inspiration

ICONIC by CRIS & Sascha

Som filmproducent henter Cris det meste hjem fra loppemarkeder rundt omkring. Det seneste fund: en champagnekøler, perfekt til weekendens forberedelser på badeværelset. 

Læs mere